Top 8 Android apps og spil i 2013

Top 8 Android apps - 2013

Android-platformen er stadigvæk i rivende udvikling. Der er sket meget siden 2010 og vi giver dig her et overblik over nogle af bedste apps og den bedste underholdning man kan få til sin smartphone her i 2013.

1) Avast! Mobile Security

Avast har med opkøbet af ITAgents slået den stor-roste betalingsapplikation, Theft Aware, ind under Avast-navnet og gjort den gratis. Avast! Mobile Security giver dig helt gratis (og uden reklamer) den suverænt bedste anti-virus og tyveribeskyttelse du kan få på din Android-enhed. Har du rooted din Android-enhed kan tyverisikringen bl.a. overleve et reset til fabriksindstillinger, så du har større chance for at få din telefon tilbage.

Pris: Gratis og uden reklamer. For optimalt udbytte skal man oprette en (gratis) konto hos Avast!, samt at nogen funktionalitet kræver en rooted enhed. Download fra Google Play.

2) JuiceDefender

Er du træt af at din telefon løber tør for batteri? JuiceDefender kan spare din telefon for meget strøm ved bl.a. at slukke dine dataforbindelser når du ikke bruger telefonen, og kan give dig alt mellem 20-100% mere batterilevetid.

Pris: Gratis for basisudgaven, 15 kr. for plusudgaven og 40 kr. for Ultimate-udgaven hvis man kræver mere funktionalitet. Ingen reklamer.

3) Swiftkey 3

Ligger for tiden nr. #1 på Androids liste over betalingsapps, og med god grund. Swiftkey er det tastatur der er blevet benyttet i den nuværende verdensrekord for hurtigste SMS-skrivning. Tastaturet er med sin forudsigelsesteknologi det mest roste tastatur på markedet, og er med en gennemgribende dansk ordbog en fantastisk investering.

Pris: 22 kr. Gratis prøveversion der virker i 30 dage med fuld funktionalitet.

4) Handcent SMS

Stadigvæk det bedste SMS-program til Android. Du kan planlægge afsendelse af meddelelser på særlige tidspunkter, benytte særlige smileys, ændre udseendet af programmet frit efter behov, vælg præcist hvordan du vil have besked om indkommende SMS’er, og besvar dem via en pop-up i andre programmer. Handcent har det hele, og så er det gratis.

Pris: Gratis. Reklamer kan forekomme når du ændrer i programmets indstillinger, hvilket er meget sjældent.

5) Google Drive

Adgang til dine dokumenter og filer i skyen. Google Drive er Googles løsning for opbevaring af data online (ligesom Dropbox). Med mulighed for offline-lagring af filer er det en nem løsning for at tilgå dine filer og dokumenter, og da Drive er baseret på det tidligere Google Docs kan du oprette og redigere tekstdokumenter og regneark direkte fra din Android-enhed.

Pris: Gratis. Kræver en Google-Konto/Gmail-konto, hvilket de fleste med Android allerede har. Typisk 5-7 GB gratis lagerplads i skyen, med mulighed for at tilkøbe mere.

6) Appgarden Lite

Appgarden Lite er en stor – og vi mener virkeligt STOR – samling af applikationer til alverdens formål. QR skanner, barkode-skanner, valutaomregner, BMI-beregner, password-generator, stopur, lommeregner, musikopslag, Wikipedia. Ja, vi kunne blive ved. Der er alt hvad hjertet begærer, og appen har desuden en favoritliste, hvor du kan tilføje de funktioner du bedst kan lide.

Pris: Gratis, men reklamebaseret. 11 kr. for version uden reklamer.

7) Google Chrome

Google Chrome har i mange år imponeret på de almindelige computere hvor den nu er verdens mest populære browser, og sandelig ikke også om den imponerer på Android. Flot brugergrænseflade, tabs, god hastighed, synkronisering af bogmærker og åbne tabs med dine andre enheder.

Pris: Gratis.

8) Plague Inc

Plague Inc. er et finurligt lille spil der handler om at man skal styre en sygdom. Målet er at inficere hele verdens befolkning og slå alle mennesker ihjel før de når at opdage dig og udvikle en kur. Der er mange timers underholdning i denne lille juvel af et strategispil, med op til 8 forskellige sygdomme (virus, bakterier, parasit, biologisk våben etc.).

Pris: Gratis som udgangspunkt, 12 kr. for version uden begrænsninger. De forskellige dele af spillet kan enten købes eller låses op, så man har mulighed for at vinde alt indholdet uden at skulle betale.

Er der apps vi har misset du mener listen ikke kan undvære? Fortæl os det i en kommentar!

1 kommentar

  1. Hej og tak for en god gennemgang af apps. Har lige et spørgsmål:

    Mht. Handcent SMS app’en, hvordan fungerer det så når man gerne vil udsætte en SMS? Havde nemlig en lignende applikation til iphone som kunne “delay” en besked, problemet var bare at det egentlig bare var en glorificeret påmindelses-app. Satte du den til at sende beskeden en uge frem samme tid, f.eks, så poppede den bare op med en besked om at nu er det tid til at sende beskeden, hvorefter du så SELV skulle ind og sende.

    Det ville jo utvivlsomt være smartest hvis den bare sendte beskeden til de/den valgte modtager på det valgte tidspunkt, uden alt mulig anden yderligere indblanding fra min side.

    På forhånd tak for svar,
    Jens

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *